2 Samuel

1.

2. Kongen lod derfor Gibeoniterne kalde og sagde til dem - Gibeoniterne hørte ikke til Israeliterne, men til Levningerne af Amoriterne; og skønt Israeliterne havde givet dem endeligt Tilsagn, havde Saul i sin Iver for Israeliterne og Juda søgt at udrydde dem -

3.

4.

5.

6.

7. Men Kongen skånede Mefibosjet, en Søn af Sauls Søn Jonatan, af Hensyn til den Ed ved HERREN, som var imellem David og Sauls Søn Jonatan.

8. Derimod tog Kongen de to Sønnner, som Rizpa, Ajjas Datter, havde født Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem Sønner, som Merab, Sauls Datter, havde født Adriel, en Søn af Barzillaj fra Mehola,

9. og udleverede dem til Gibeoniterne, som hængte dem op på Bjerget for HERRENs Åsyn. Således omkom alle syv på een Gang, og de blev dræbt først på Høsten, i Byghøstens Begyndelse.

10. Men Rizpa, Ajjas Datter, tog sit Sørgeklæde, bredte det ud på Klippen og sad der fra Høstens Begyndelse, indtil der atter strømmede Vand fra Himmelen ned over dem; og hun tillod ikke Himmelens Fugle at kaste sig over dem om Da- gen eller Markens Dyr om Natten.

11. Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas Datter, Sauls Medhustru, havde gjort,

12. drog han hen og hentede Sauls og hans Søn Jonatans Ben hos Borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stjålet dem på Torvet i Bet-Sjan, hvor Filisterne havde hængt dem op, dengang de slog SaulGilboa.

13. Og da han havde hentet Sauls og hans Søn Jonatans Ben der, samlede man Benene af de hængte

14. og jordede dem sammen med Sauls og hans Søn Jonatans Ben i Zela i Benjamins Land i hans Fader Kisj's Grav. Alt, hvad Kongen havde påbudt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over Landet.

15. Da det atter kom til Kamp mellem Filisterne og Israel, drog David med sine Folk ned og kastede sig ind i Gob og kæmpede med Filisterne.

16. Da fremstod Dod, som var af Rafaslægten, og hvis Spyd vejede 300 Sekel Kobber; han var iført en ny Rustning, og han havde i Sinde at slå David ihjel.

17.

18. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gob. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af Rafaslægten.

19. Atter kom det til Kamp med Filisterne i Gob, Beflehemiten Elhanan, Ja'irs Søn, nedhuggede da Gatiten Goliat, hvis Spydstage var som en Væverbom.

20. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpestor Mand med seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og tyve; han var også af Rafaslægten.

21. Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids Broder Sjim'a, ham ned.

22. Disse fire var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans Mænds Hånd.

1. David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.

2.

3. min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!

4. Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

5. Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

6. Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

7. i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

8. Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

9. Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

10. Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

11. båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

12. han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

13. Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.

14. HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;

15. han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.

16. Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.

17. Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

18. frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

19. På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.

20. Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

21. HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

22. thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;

23. hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.

24. Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

25. HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!

26. Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

27. du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

28. De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

29. Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.

30. Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

31. Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

32. Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

33. den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

34. gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,

35. oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?

36. Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;

37. du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

38. Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

39. slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

40. Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

41. du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.

42. De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

43. Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.

44. Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

45. Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:

46. Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.

47. HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

48. den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod

49. og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

50. HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

51. du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.

1. Dette er Davids sidste Ord; Så siger David, Isajs Søn, så siger Manden, Højt ophøjet, Jakobs Guds salvede, Helten i Israels Sange:

2. Ved mig talede HERRENs Ånd, hans Ord var på min Tunge.

3.

4.

5. Således har jo mit Hus det med Gud. Han gav mig en evig Pagt, fuldgod og vel forvaret. Ja, al min Frelse og al min Lyst, skulde han ikke lade den spire frem?

6. Men Niddinger er alle som Torne i Ørk, der tages ikke på dem med Hænder;

7. ingen rører ved dem uden med Jern og Spydstage, i Ilden brændes de op.

8. Navnene på Davids Helte var følgende: Hakmoniten Isjbosjet, Anføreren for de tre; det var ham, der engang svang sit Spyd over 800 faldne på een Gang.

9. Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodis Søn; han var med David ved Pas-Dammim, dengang Filisterne samlede sig der til Kamp. Da Israels Mænd trak sig tilbage,

10. holdt han Stand og huggede ned blandt Filisterne, til hans Hånd blev træt og klæbede fast ved Sværdet; HERREN gav dem den bag en stor Sejr. Så vendte Folket tilbage og fulgte ham, kun for at plyndre.

11. Efter ham kom Harariten Sjamma, Ages Søn. Engang havde Filisterne samlet sig i Lehi, hvor der var en Mark fuld af Linser, og Folket flygtede for Filisterne;

12. men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggede Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.

13. Engang drog tre af de tredive ned og kom til David på Klippens Top, til Adullams Hule, medens Filisterskaren var lejret i Refaimdalen.

14. David var dengang i Klippeborgen, medens Filisternes Besætning lå i Betlehem.

15.

16. Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgød det for HERREN

17.

18. Abisjaj, Joabs Broder, Zerujas Søn, var Anfører for de tredive. Han svang sit Spyd over 300 faldne, og han var navnkundig iblandt de tredive;

19. iblandt de tredive var han højtæret, og han var deres Anfører; men de tre nåede han ikke.

20. Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udført store Heltegerninger; han fældede de to Arielsønner fra Moah; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag der var faldet Sne.

21. Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand. Ægypteren havde et Spyd i Hånden, men han gik ned imod ham meden Stok, vristede Spydet ud af Hånden på ham og dræbte ham med hans eget Spyd.

22. Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte;

23. iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han ikke. David satte ham over sin Livvagt.

24. Til de tredive hørte Asa'el' Joabs Broder; Elbanan, Dodos Søn fra Betlehem;

25. Haroditen Sjamma; Haroditen Elika;

26. Paltiten Helez; Ira, Ikkesj's Søn fra Tekoa;

27. Abiezer fra Anatot; Husjatiten Sibbekaj;

28. Ahohiten Zalmon; Maharaj fra Netofa;

29. Heled, Ba'anas Søn, fra Nefofa; Ittaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea;

30. Benaja fra Pir'aton; Hiddaj fra Nahale-Ga'asj;

31. Abiba'al fra Araba; Azmavet fra Bahurim;

32. Sja'alboniten Eljaba; Guniten Jasjen;

33. Harariten Jonatan, Sjammas Søn; Harariten Ahi'am, Sjarars Søn;

34. Elifelet, Ahazbajs Søn, fra Bet-Ma'aka; Eliam, Akitofels Søn, fra Gilo;

35. Hezro fra Karmel; Pa'araj fra Arab;

36. Jig'al, Natans Søn, fra Zoba; Gaditen Bani;

37. Ammoniten Zelek; Naharaj fra Be'erot, der var Joabs, Zerujas Søns, Våbendrager;

38. Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;

39. Hetiten Urias. I alt syv og tredive.

1.

2.

3.

4. Men Joab og Hærførerne måtte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk.

5. De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;

6. så kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpå til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;

7. så kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland.

8. Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Måneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.

9. Joab opgav derpå Kongen Tallet, der var fundet ved Folktællingen, og Israel talte 800000 kraftige, våbenføre Mænd, Juda 500000 Mænd.

10.

11. Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad, Davids Seer, således:

12. Gå hen og sig til David: Så siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!

13.

14.

15. Så valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.

16.

17.

18.

19. Og David gik derop efter Gads Ord, således som HERREN havde påbudt.

20. Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, så ned og fik Øje på Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham;

21.

22.

23.

24.

25. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

Significados: Saul, Adriel, Gilboa, Israel, Ira, Abiezer, Gilo, Bani, Urias.

Você está lendo 2 Samuel na edição DANISH, Danish, em Dinamarquês.
Este lívro compôe o Antigo Testamento, tem 24 capítulos, e 679 versículos.