Gálatas

1. O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?

2. Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?

3. Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?

4. Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!

5. Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?

6.

7. Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

8.

9. så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

10.

11.

12.

13.

14. for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.

15. Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.

16.

17. Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.

18. Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

19. Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.

20. Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.

21. Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.

22. Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.

23. Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,

24. så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.

25. Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

26. Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.

27. Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.

28. Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

29. Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.

1. Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;

2. men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.

3. Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.

4. Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

5. for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.

6. Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!

7. Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

8. Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.

9. Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?

10. I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.

11. Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

12. Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.

13. Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;

14. og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.

15. Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.

16. Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?

17. De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.

18. Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.

19. Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!

20. - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

21. Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?

22. Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.

23. Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.

24. Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.

25.

26. Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.

27.

28. Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.

29. Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.

30.

31. Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

Significados: Jesus, Sinai, Hagar.

Você está lendo Gálatas na edição DANISH, Danish, em Dinamarquês.
Este lívro compôe o Novo Testamento, tem 6 capítulos, e 149 versículos.