Marcos

14. Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

15.

16. Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

17.

18. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

19. Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

20. og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

21. Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

22. og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

23. Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt

24.

25.

26. Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.

27.

28. Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

29. Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.

30. Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

31. og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

32. Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,

33. og hele Byen var forsamlet foran Døren.

34. Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.

35. Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:

36. Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

37.

38.

39. Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.

40.

41.

42. Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

43. Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt

44.

45. Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

1. Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.

2. Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.

3. Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire.

4. Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå.

5.

6. Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:

7. Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?

8.

9. Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå?

10.

11. Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!

12.

13. Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.

14.

15. Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også

16.

17.

18.

19.

20. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag.

21. Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.

22.

23. Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.

1. Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.

2. Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.

3.

4.

5.

6. Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

7. Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa

8. og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.

9. Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.

10. Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.

11.

12. Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.

13. Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.

14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike

15. og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.

16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;

17. fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;

18. og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren

19. og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

20. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.

21.

22.

23.

24. Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.

25. Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.

26. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.

27. Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.

28. Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;

29.

30.

31. Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.

1. Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.

2. Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:

3.

4. Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.

5. Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

6. Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

7. Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

8.

9.

10. Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.

11.

12.

13.

14. Sædemanden sår Ordet.

15. Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem.

16. Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;

17. og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.

18. Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet

19. og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt.

20.

21.

22. Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.

23.

24.

25.

26.

27. og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.

28. Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;

29.

30.

31. Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,

32.

33. Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.

34. Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.

35.

36. Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.

37. Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.

1. Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.

2. Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.

3. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.

4. Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

5. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.

6. Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham

7.

8.

9.

10. Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

11. Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;

12.

13. Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen

14. Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

15. Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.

16. Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.

17. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.

18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

19.

20. Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

23.

24. Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

25. Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,

26. og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

27. Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

28.

29. Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.

30.

31.

32. Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.

33. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.

34.

35.

36.

37. Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.

38. Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.

39.

40. Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.

41.

42. Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede

43. Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.

1. Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.

2.

3.

4.

5. Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem

6. Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.

7. Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.

8. Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,

9.

10.

11.

12. Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

13. Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

14.

15.

16.

17. Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.

18.

19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.

20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.

21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,

22.

23.

24.

25.

26. Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:

27. Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved

28. Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.

29. Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.

30. Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.

31.

32. Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.

33. Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.

34. Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

35.

36.

37.

38.

39. Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.

40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.

41. Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.

42. Og de spiste alle og bleve mætte.

43. Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.

44. Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.

45. Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.

46. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.

47. Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.

48. Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.

49. Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

50.

51. Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

52. Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet

53. Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.

54. Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.

55. Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.

56. Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.

1. Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.

2. Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder

3. thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;

4. og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12. da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,

13.

14.

15. Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.

16.

17. Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.

18.

19.

20.

21. Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,

22. Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;

23.

24. Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;

25. men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;

26. (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.

27.

28.

29.

30. Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.

31. Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.

32. Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.

33. Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge

34.

35. Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.

36. Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

1. I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:

2.

3.

4.

5.

6. Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.

7. Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.

8. Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

9. Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.

10. Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.

11. Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.

12.

13. Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

14. Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.

15.

16.

17.

18. Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?

19.

20.

21.

22. Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.

23. Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.

24.

25. Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.

26.

27.

28.

29.

30. Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.

31. Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.

32. Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.

33.

34.

35. Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.

36. Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?

37. Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

1.

2. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.

3. Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.

4. Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.

5.

6. Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.

7.

8. Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.

9. Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

10. Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.

11.

12.

13.

14. Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.

15. Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.

16.

17.

18.

19.

20. Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27. Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.

28.

29.

30. Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

31.

32. Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

33.

34. Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.

35.

36. Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:

37. Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.

38.

39.

40. Thi den, som ikke er imod os, er for os.

41. Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn

42. Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.

43. Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,

44. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

45. Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,

46. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

47. Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,

48. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

49. Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)

Significados: Jesus, Judas, Herodes, Herodias, Elias.

Você está lendo Marcos na edição DANISH, Danish, em Dinamarquês.
Este lívro compôe o Novo Testamento, tem 16 capítulos, e 644 versículos.