Salmos

1. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

2. Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

3. og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

4. I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

5. de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

6. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

7. og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

8. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

9. Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

10. De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

11. fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

12. Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

13. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

14. førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

15. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

16. Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

17. De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

18. de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

19. men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

20. sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

21. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

22. og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

23. De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

24. blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

25. han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

26. mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

27. de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

28. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

29. skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

30. og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

31. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

32. ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

33. Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

34. til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

35. Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

36. der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

37. tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

38. Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

39. De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

40. han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

41. Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

42. de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

43. Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

1. (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

2. Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

3. Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

4. thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

5. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

6. Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

7.

8. mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

9.

10. Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

11. Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

12. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

13. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

1. (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

2. Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

3. med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

4. til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

5. de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

6. Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

7. lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

8. hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

9. hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

10. hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

11. Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

12. ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

13. hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

14. lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

15. altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

16. fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

17. han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

18. Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

19. den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

20. Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

21. Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

22. Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

23. som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

24. af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

25. til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

26. Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

27. så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

28. Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

29. lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

30. Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

31. thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

1.

2. Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender!

3. Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød.

4.

5. Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,

6. blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande.

7. Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.

1. Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed!

2. Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.

3. Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid.

4. Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren.

5. Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.

6. Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.

7. Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;

8. de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.

9. Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn.

10. Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!

1. Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

2. Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

3. Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

4. For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

5. Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

6. thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

7. han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

8. fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

9. til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

10. Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

1. Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!

2. Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

3. fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

4. Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.

5. Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

6. og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -

7. som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

8. og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

9. han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

1. Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

2. da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.

3. Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,

4. Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.

5. Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,

6. hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?

7. Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,

8. han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!

1. Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!

2.

3. Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!

4. Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;

5. de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

6. de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;

7. de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.

8. Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

9. Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

10. Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

11. de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.

12. HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,

13. velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.

14. HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;

15. velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.

16. Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

17. De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.

18. Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!

1. Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

2. ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

3. Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.

4.

5. Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

6. HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

7. Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

8. Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

9. Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

10. jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

11.

12. Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

13. Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

14. Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

15. Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

16. Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

17. Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

18. mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

19. i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!

1. Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,

2. thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig!

1. Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.

2.

3.

4.

5. Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.

6. HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?

7. HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

8. At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;

9. at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.

10. Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

11. de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

12. de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

13. Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.

14. Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.

15.

16.

17. Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.

18. HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

19. Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!

20. Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.

21. Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

22. Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.

23. Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.

24. Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!

25. Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!

26. Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!

27. HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!

28. Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!

29. Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

1. Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.

2. Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.

3. de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.

4. Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

5. O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

6. Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

7. Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

8. Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

9. Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

10. Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

11. Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

12. Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

13. Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

14. Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

15. Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

16. I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

17. Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

18. Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

19. Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

20. Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

21. Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

22. Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

23. Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

24. Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

25. I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

26. Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

27. Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

28. Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

29. Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

30. Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

31. Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

32. Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

33. Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

34. Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

35. Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

36. Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

37. Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

38. Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

39. Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

40. Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

41. Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

42. så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

43. Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

44. Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

45. jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

46. Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

47. jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

48. jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

49. Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

50. Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

51. De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

52. Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

53. Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

54. Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

55. Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

56. Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

57. Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

58. Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

59. Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

60. Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

61. De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

62. Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

63. Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

64. Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

65. Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

66. Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

67. For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

68. God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

69. De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

70. Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

71. Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

72. Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

73. Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

74. De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

75. HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

76. Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

77. Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

78. Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

79. Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

80. Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

81. Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

82.

83. Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

84. Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

85. De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

86. Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

87. De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

88. Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

89. HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

90. Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

91. Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.

92. Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

93. Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

94. Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

95. De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

96. For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

97. Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

98. Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

99. Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

100. Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

101. Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

102. Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

103. Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

104. Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

105. Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.

106. Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

107. Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

108. Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

109. Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

110. De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

111. Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

112. Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

113. Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

114. Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.

115. Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

116. Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

117. Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

118. Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

119. For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

120. Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

121. Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

122. Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

123. Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

124. Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

125. Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

126. Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

127. Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

128. Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

129. Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

130. Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

131. Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

132. Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

133. Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!

134. Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

135. Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

136. Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

137. Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

138. Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.

139. Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

140. Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

141. Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

142. Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

143. Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

144. Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

145. Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

146. Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

147. Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

148. Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.

149. Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

150. De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

151. Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

152. For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

153. Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

154. Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

155. Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

156. Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

157. Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

158. Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

159. Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

160. Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

161. Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

162. Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

163. Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

164. Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

165. Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

166. Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

167. Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

168. Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

169. Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

170. Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!

171. Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

172. Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

173. Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

174. Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

175. Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

176. Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.

1. (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

2. HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

3. Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

4. Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

5. Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

6. Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

7. Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

1. (Sang til Festrejserne.) Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?

2. Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.

3. Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;

4. nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.

5. HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;

6. Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;

7. HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;

8. HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

1.

2. Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,

3. Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;

4. thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.

5. Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

6. Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!

7. Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!

8. For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,

9. for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.

1. (Sang til Festrejserne.) Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!

2. Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.

3. Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,

4. overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!

1. (Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

2. havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

3. så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

4. så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

5. over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.

6. Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

7. Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

8. Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.

1. (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

2. Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid :

3. Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

4. HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

5. men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

1. (Sang til Festrejserne.) Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;

2.

3. HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.

4. Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!

5. De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;

6. de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.

1. (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

2. Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

3. Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

4. Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

5. Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

1. (Sang til Festrejserne.) Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje!

2. Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel!

3. Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.

4. Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.

5. HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage

6. og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!

1. (Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel

2. de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

3. Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

4. retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

5. Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

6. blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,

7. og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;

1. (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til

2. o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

3. Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?

4. Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.

5. Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,

6. på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

7. Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.

8. Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

1. (Sang til Festrejserne. Af David.) Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.

2. Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.

3. Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid!

1. (Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

2. hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :

3.

4. under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

5.

6.

7.

8. HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

9. Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

10.

11.

12. Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

13. Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

14. Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

15. Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

16. dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

17. Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.

1. (Sang til Festrejserne. Af David.) Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:

2. som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning,

3. som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid.

1. (Sang til Festrejserne.) Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide!

2. Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov HERREN!

3. HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord.

1. Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,

2. som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!

3. Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.

4. Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.

5. Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.

6. HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.

7. Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;

8. han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,

9. og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;

10. han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,

11. Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger

12. og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.

13. HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,

14. thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

15. Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;

16. de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

17. de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.

18. Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.

19. Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,

20. lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!

21. Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!

1. Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig!

2. Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!

3. Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!

4. Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig!

5. Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig!

6. Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig!

7. Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!

8. Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!

9. Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig!

10. Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig!

11. Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!

12. Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig!

13. Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!

14. Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig!

15. Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig!

16. Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig!

17. Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

18. Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!

19. Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!

20. Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!

21. Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!

22. I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig!

23. Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig!

24. Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig!

25. Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!

26. Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!

1. Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

2. Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

3.

4. Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

5. Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

6. Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

7.

8. Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

9. Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!

1. (Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

2. jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

3. Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4. Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

5. og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

6. thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

7. Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

8. HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

1. (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

2. Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

3. du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

4. Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

5. Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

6. At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

7. Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

8. Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

9. tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

10. da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

11.

12. så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

13. Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

14. Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

15. Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

16. som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

17. Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

18. Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

19. Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

20. de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

21. Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

22. med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

23. Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

24. Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!

1. (Til Sangmesteren. En Salme af David.) Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,

2. der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.

3. De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. - Sela.

4. Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.

5. Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.

6. Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!

7. HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag.

8. Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang!

9. Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!

10. Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!

11. Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!

12. Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.

13. For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn.

1. (En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

2. som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3. HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4. Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5. Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6. Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7. Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

8. Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9. Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

10. lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

1. (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

2. udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

3. Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

4. Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

5. HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

6. Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

7. udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.

1. (En Salme af David.) HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,

2. gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!

3. Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

4. Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.

5. Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk.

6. Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.

7. Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.

8. Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

9. Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;

10. lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!

11. For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,

12. udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener.

1. (Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

2. min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

3. HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

4. Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

5. HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

6. slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

7. udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

8. fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

9. Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

10. du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

11. Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

12. I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

13. vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

14. fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

15. Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

1. (En Lovsang af David.) Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn.

2. Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.

3. Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.

4. Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger.

5. De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere;

6. de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne;

7. de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd.

8. Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.

9. God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker.

10. Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.

11. De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde

12. for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed.

13. Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger).

14. HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.

15. Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;

16. du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.

17. Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger.

18. Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed.

19. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,

20. HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.

21. Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid.

1. Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2. Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

3. Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4. Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

5. Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

6. som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7. og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8. HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9. HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10. HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

1. Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

2. Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3. han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

4. han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

5. Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

6. HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7. Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

8. Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9. Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10. hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11. HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12. Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13. Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14. dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15. han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16. han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17. som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18. han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

19. Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20. Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

1. Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!

2. Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,

3. pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,

4. pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!

5. De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;

6. han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!

7. Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,

8. Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,

9. I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,

10. I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,

11. I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,

12. ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!

13. De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.

14. Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!

1. Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling!

2. Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn,

3. de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer;

4. thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse.

5. De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd,

6. med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd

7. for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene,

8. for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern

9. og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! -

1. Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving,

2. pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed;

3. pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,

4. pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte,

5. pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;

6. alt hvad der ånder, pris HERREN! Halleluja!

Significados: Efraim, Edom, Dom, Israel.

Você está lendo Salmos na edição DANISH, Danish, em Dinamarquês.
Este lívro compôe o Antigo Testamento, tem 150 capítulos, e 2455 versículos.